Skal du opgradere eller udskifte bilens forlygter?
Det kan være fristende at ignorere det, når forlygterne begynder at lyse svagere. De virker jo stadig. Men når man pludselig kører på en mørk landevej og ikke kan se ordentligt, bliver det tydeligt, hvor vigtigt godt lys faktisk er. Forlygterne har stor betydning for både udsyn og sikkerhed, og hvis de ikke fungerer, som de skal, bør de skiftes.
Men hvad skal man vælge? Halogen, LED, Xenon? Her får du en guide til de mest almindelige typer og hjælp til, hvordan du finder den løsning, der passer til din bil og dit kørselsmønster.
De tre mest brugte typer forlygter
Halogen – den klassiske løsning
Mange biler kører stadig med halogen. Det er den type pære, de fleste kender. Lyset er lidt gulligt og bliver kastet ud i en forholdsvis smal stråle. Det fungerer fint i byen og til korte ture, men kan virke svagt, når der ikke er gadelys.
Fordelen ved halogen er, at de fleste kan skifte pæren selv uden problemer. Men den skal skiftes forholdsvis ofte, da den ikke holder så længe som de nyere typer.
Xenon – klart og kraftigt lys
Xenonforlygter lyser skarpere og længere end halogen. Mange synes, det føles mere som dagslys, især hvis man kører uden for byerne. Strålen er bredere, og man får bedre overblik på mørke veje.
Ulempen er, at det kræver en bestemt type fatning og et tændingssystem, som ikke alle biler har. Hvis du har Xenon fra fabrikken, er det som regel nemt nok at skifte pæren, men det kræver typisk lidt mere præcision.
LED – lyser hurtigt og holder længe
Flere og flere biler har LED som standard. De tænder med det samme og giver et klart, hvidt lys. Samtidig holder de i mange år og bruger mindre strøm. LED-lygter fylder mindre og kan bygges ind i slankere lygteenheder. Men hvis du vil skifte fra halogen til LED, skal du være opmærksom på, om bilen kan klare det.

Hvad har lygterne med sikkerhed at gøre?
Det lyder måske banalt, men det er svært at reagere på noget, du ikke kan se. Dårlige forlygter betyder, at du ser fodgængere, dyr eller cyklister senere end du burde. Og hvis lygterne lyser skævt, kan du komme til at blænde modkørende – uden at opdage det selv.
Derfor er det en god idé at tjekke lygterne jævnligt. Stil bilen op mod en væg eller et hegn i mørke. Tænd nærlyset og se, om lyset er jævnt og lige. Er det sløret, svagt eller forskudt, bør du få det undersøgt. Det kan være selve pæren, reflektoren eller lygteglasset, der er blevet slidt.
Hvilken type passer til din bil?
Du kan som regel finde den rigtige pæretype i bilens instruktionsbog. Hvis den er væk, kan du også bruge nummerpladen til at slå det op online. Det vigtigste er, at pæren passer i fatningen og matcher bilens elektriske system.
Du kan også finde praktisk hjælp og en oversigt ved montering af forlygter, som på hjemmesiden bildeleshop.dk, hvor du kan se, hvilke pærer der passer til din bilmodel.
Når du har fundet den rette type, bør du overveje, om det giver mening at opgradere. Hvis du kører meget på mørke landeveje, kan en ny lygte med bedre lysbillede gøre turen mere behagelig. Hvis du mest kører i byen, kan du sagtens nøjes med standardlys, så længe det virker, som det skal.
Sådan ved du, at det er tid til udskiftning
Der er flere tegn, du kan holde øje med:
- Du har svært ved at se kantstriber eller skilte i mørke
- Lyset virker gulligt, ujævnt eller svagt
- Lygteglasset er mat, revnet eller misfarvet
- En pære er gået, eller lygterne flimrer under kørsel
Hvis du oplever nogle af disse ting, bør du undersøge, om det er tid til at skifte pærerne. Og hvis du alligevel skal i gang, kan det være et godt tidspunkt at opgradere.
Hvad med justering og montering?
Selv den bedste pære duer ikke, hvis den ikke lyser rigtigt. Efter montering skal forlygterne altid justeres. Det gælder især, hvis du har skiftet pæretype. Hvis lyset peger for lavt, ser du ikke langt nok. Peger lyset for højt, risikerer du at blænde andre.
Hvis du selv monterer, så vær opmærksom på, hvordan pæren sidder i fatningen. Den skal sidde lige og være spændt korrekt. Brug ikke fingrene direkte på glasset, da fedt fra huden kan forkorte levetiden på visse typer.